Oplad nemt en GreenMobility elbil
GreenMobility betaler for din strøm
Alle GreenMobilitys elbiler er 100% elektriske og kører relativt langt på et opladt batteri. GreenMobility betaler for din strøm i hele Danmark, så du nemt og billigt kan komme fra A til B.
I GreenMobility appen kan du se, hvor meget batteri en elbil har, inden du lejer den. Det er altid god delebilstil at sætte en bil til opladning efter din tur, så den er klar til den næste bruger.
Opladning i København
Oplad nemt vores biler fra København på almindelige ladestandere hos E.ON (type 2) og Spirii. Biler med en rækkevidde over 175 km kan også oplade på hurtig- og superladere hos E.ON og Spirii.
Opladning i Aarhus
Oplad bilerne fra Aarhus på ladestandere hos E.ON, Spirii, Norlys og Clever (OBS: Clever er kun muligt for nogle af bilerne). Biler med en rækkevidde på over 175 km kan også oplade på hurtig- og superladere hos E.ON, Spirii og Clever.
Find en ladestander nær dig i ladeudbydernes apps: E.ON Drive, Spirii Go, Clever og Norlys Opladning.
Sådan oplader du vores elbiler
Opladning af elbilen
1) Tryk på ladeikonet til venstre for rattet for at åbne ladedækslet foran på bilen
2) Tag ladechippen til den pågældende ladeudbyder fra midterpanelet og hold den over ladeporten på ladestanderen for at åbne den.
3) Find ladekablet i bagagerummet. Sæt ladekablet ind i ladedækslet på bilen og i ladestanderen.
4) Sæt chippen tilbage i holderen i midterpanelet. Tak fordi du hjælper med at oplade.
Sådan frakobler du en bil fra opladning
Frakobling
1) Lås altid bilen op i appen som det første
2) Tryk på knappen med ladestik-ikonet til venstre for rattet for at frigør leadekablet fra bilen
3) Tag ladekablet ud af bilen og af ladestanderen
4) Husk at lægge ladekablet tilbage i bilens bagagerum
Oplever du, at kablet sidder fast i ladestanderen, kan du prøve at tage chippen fra midterpanelet og holde det over standeren for at frigøre det.
Opladningstid
Tidsestimatet angiver opladningstiden fra 1-100% på et 22 KW ladeudtag. Du kan altid se den resterende opladingstid i instrumentbrættet i bilen, når den er sat til opladning.
Renault Megane E-Tech | ca. 3 timer |
Renault Zoe | ca. 4 timer |
Polestar | ca. 4 timer |
Peugeot e-Partner | ca. 5 timer |
Opel Vivaro | ca. 7 timer |
Mercedes eVito | ca. 10 timer |
Maxus e-deliver 3 | ca. 12 timer |
Renault Kangoo | ca. 10-15 timer |
Oplad gratis i hele Danmark
Med GreenMobility har du gratis strøm i hele Danmark. Kører du til Sverige, skal du huske, at du selv betaler for strømmen.
Optjen minutter når du oplader
Sæt bilen til opladning efter din tur og optjen minutter. Under 60% strøm tilbage = 10 minutter. Under 40% = 15 minutter. Under 20% = 20 minutter.
Husk altid at udvise Go’ Ladestil
Parkerer du ved en ladestander, er det vigtigt, at du altid sætter bilen til opladning, så du ikke optager ladestanderen forgæves fra andre.

Færdig med turen.
Parker nemt og afslut din tur.
Gratis parkering er altid tæt på
Når du skal parkere din bil, kan du efterlade den på alle offentlige parkeringspladser inden for zonen, med minimum 2 timers tidsbegrænsning. Derudover har vi reserveret en masse VIP-parkeringspladser kun til dig rundt omkring i hele zonen – dem kalder vi Hotspots. Du kan se alle dine Hotspots i appen. Her finder du altid nem og gratis parkering.
FAQ - få svar på dine spørgsmål om opladning
Kan jeg bruge hurtigladere?
Ja, du kan bruge hurtigladere (CCS, DC-opladning) og lynopladere. Det er muligt med alle biler med en rækkevidde over 175 km.
Opladningen går ikke i gang – hvad gør jeg?
Tjek først, om du ser en tidsangivelse i displayet bag rattet. I så fald betyder det, at bilen rent faktisk oplader. Hvis du ikke kan se en tidsangivelse i displayet bag rattet, og opladningen ikke ser ud til at være startet på ladestanderen (ofte et blåt lys der indikerer dette), så lader bilen ikke op. Du kan forsøge at påbegynde opladningen forfra eller kontakte vores kundeservice.
Hvordan optjener jeg opladningsminutter?
Som tak for at lade en bil op med mindre end 60% strøm tilbage efter din tur, belønner vi dig med gratis minutter. Under 60% strøm tilbage = 10 minutter. Under 40% = 15 minutter. Under 20% = 20 minutter.
Skal jeg lade bilen op efter min tur?
Nej, du behøver ikke oplade GreenMobility-bilen efter din leje, men bilen skal have nok batteri til, at vores medarbejdere kan bringe bilen til en ladestander. Hvis bilen har mindre end 5 % batteri, råder vi dig til at oplade bilen for at undgå et potentielt gebyr for bugsering af bilen.
Hvor finder jeg nærmeste ladestander?
Find en ladestander nær dig i ladeudbydernes apps: E.ON Drive, Spirii Go, Clever og Norlys Opladning.